Digitalisering og efteruddannelse: Produktivitet inden for skibsbygning

Digitaliseringen ændrer den måde, skibsværfter planlægger, producerer og sikrer kvaliteten på – lige fra digitale tvillinger over netværksforbundne maskiner til svejserobotter. Denne artikel viser skibsværfter og underleverandører, hvordan sådanne teknologier kan øge produktiviteten, og hvilken rolle efteruddannelse spiller i den forbindelse. Digitaliseringen kan automatisere enkelte arbejdsopgaver og ændre jobprofilerne. Samtidig stiger kravene til medarbejdernes kvalifikationer.

Hvordan ændrer digitaliseringen produktionsmetoderne inden for skibsbygning?

Digitale dashboards kan vise materialestrømmen, energiforbruget og arbejdsforløbet næsten i realtid. På den måde kan afvigelser opdages tidligere, og processerne kan optimeres på baggrund af de indsamlede data.

Hvordan forbedrer digitale dashboards materialestrømmen og kommunikationen?

Digitale dashboards gør det muligt at overvåge materialestrømmen. Desuden registrerer de energiforbruget og arbejdsforløbet i realtid. På den måde er det muligt at reagere direkte på fejl og optimere processerne med henblik på fremtiden.

Derudover letter de informationsudvekslingen mellem afdelingerne. Forskellige teams kan bedre koordinere deres arbejdsgange og dermed reducere fejl, ventetider og spild af materialer.

Hvilken rolle spiller efteruddannelse for den tekniske udvikling inden for skibsbygning?

Den tekniske udvikling åbner op for en lang række muligheder. Moderne maskiner kan muliggøre mere effektive arbejdsgange, mens nye materialer, afhængigt af anvendelsen, tilbyder fordele med hensyn til vægt, styrke eller sikkerhed. Nye metoder kan desuden bidrage til at optimere produktionsprocesserne. Deres indførelse medfører dog også tekniske, organisatoriske og personalemæssige udfordringer. For at virksomhederne kan udnytte disse muligheder, skal medarbejderne have den nødvendige faglige viden. Derfor spiller løbende efteruddannelse og målrettet kvalificering af medarbejderstaben en central rolle.

Efteruddannelser omfatter inden for skibsbygning en lang række faggrupper, herunder svejsere, elektronikteknikere, mekanikere og ingeniører. De skal regelmæssigt sætte sig ind i nye materialer, maskiner, digitale systemer og fremstillingsmetoder.

Hvordan foregår uddannelserne for svejsere, elektronikteknikere, mekanikere og ingeniører?

I kurser lærer medarbejderne for eksempel at betjene laserskæremaskiner, automatiserede svejsesystemer og digitale styresystemer. I hvor høj grad disse teknologier allerede er blevet standard, afhænger af det pågældende værft, dets specialiseringsgrad og dets tekniske udstyr. I genopfriskningskurser bliver medarbejderne bekendt med tekniske og juridiske nyheder. Samtidig øver de sig i sjældent udførte, men vigtige arbejdsgange og holder deres viden opdateret.

Hvorfor bliver tværfaglig træning stadig vigtigere?

Også tværfaglige kompetencer vinder i betydning. Mekanikere med indgående kendskab til elektronik og elektronikteknikere med yderligere viden om mekaniske systemer kan indsættes mere fleksibelt på grænsefladerne i moderne anlæg. Dette kan forbedre forståelsen for andre teammedlemmers opgaver, lette samarbejdet og bidrage til mere effektive arbejdsgange

Hvordan drager medarbejderne fordel af certificerede kvalifikationer?

Ved sikkerhedsrelevante og standardiserede arbejdsopgaver skal uddannelserne opfylde de gældende kvalifikationskrav. Anerkendte certifikater dokumenterer de tilegnede færdigheder og kan fremme medarbejdernes ansvarsbevidsthed og motivation.

Medarbejderne kan dokumentere deres tilegnede viden og specialisere sig fagligt. Anerkendte kvalifikationer kan forbedre deres karrieremuligheder og indtjeningsmuligheder samt udvide deres ansvarsområde i virksomheden.

Hvordan styrker samarbejdet med erhvervsskoler og højere læreanstalter efteruddannelsen?

Dette går hånd i hånd med samarbejdet med erhvervsskoler, højere læreanstalter og efteruddannelsescentre. Dermed kan skibsværfterne støtte den praksisorienterede uddannelse af den kommende generation og opbygge en tidlig tilknytning til lærlinge og studerende. Dette kan øge sandsynligheden for, at dimittenderne senere kommer til at arbejde i den samarbejdende virksomhed. Derudover letter sådanne samarbejder også efteruddannelsen af skibsværftens personale.

Den teknologiske udvikling åbner op for nye muligheder for at øge produktiviteten på skibsværfter. Digitale planlægningsværktøjer, automatisering og processimulationer kan muliggøre forbedringer, forudsat at de integreres hensigtsmæssigt i de eksisterende arbejdsgange. Samtidig bidrager de til at reducere fejl og generelt øge kvaliteten af arbejdet.

Erstatter automatiseringen medarbejderne på værftet?

Automatisering kan overtage visse arbejdsopgaver og dermed ændre personalebehovet inden for enkelte arbejdsområder. Samtidig kan der opstå nye opgaver inden for betjening, programmering, overvågning og vedligeholdelse af automatiserede anlæg. Set i et historisk perspektiv har den tekniske udvikling både fortrængt arbejdspladser og skabt nye arbejdsopgaver og jobprofiler. Virkningerne varierer afhængigt af branche, virksomhed, arbejdsopgave og kvalifikationer. I stedet har medarbejderne udviklet sig videre. Maskiner gør det muligt at udføre bestemte opgaver med mindre arbejdsindsats. Om virksomhederne derved udvider deres produktion, anvender medarbejderne til andre opgaver eller nedlægger stillinger, afhænger af efterspørgslen og virksomhedens strategi.

Hvordan ændrer robotterne svejsernes arbejde?

Ved standardiserede og gentagelige svejseopgaver kan robotter opnå høj hastighed og konstant præcision. Ved komplekse komponentgeometrier, skiftende forhold og svært tilgængelige områder er manuel faglig viden dog stadig uundværlig. Anvendelsen af svejsrobotter medfører ændringer og udvidelser af svejsespecialisternes arbejdsopgaver. Dette omfatter blandt andet forberedelse af komponenterne, opsætning og overvågning af anlæggene, kvalitetskontrol, efterbearbejdning samt manuelt svejsearbejde på steder, der er vanskelige at automatisere: Den ene gruppe overvåger robotterne og sikrer, at de arbejder med den nødvendige kvalitet. Den anden gruppe svejser alle de steder, hvor robotterne ikke kan arbejde. Gennem relevante efteruddannelser kan svejsere kvalificere sig til betjening og overvågning af automatiserede anlæg. Dette kan forbedre deres karrieremuligheder og indtjeningsmuligheder. Arbejdspladstab kan dog ikke udelukkes fuldstændigt som følge af automatiseringen.

Lignende ændringer er også mulige inden for andre automatiserede områder. Robotter er særligt velegnede til gentagelige, fysisk krævende eller farlige opgaver. I egnede processer kan de forbedre hastigheden, arbejdssikkerheden og sikre en ensartet kvalitet. Det betyder, at personalet skånes og kan koncentrere sig om det, som mennesker er bedre til end maskiner.

Et muligt anvendelsesområde er fremstillingen af skibssektioner. Automatiserede systemer kan placere tunge plader og udføre passende svejsesømme. Derefter kan automatiserede kontrolmetoder understøtte kvalitetskontrollen. Den konkrete automatiseringsgrad afhænger af komponenternes geometri og værftets tekniske udstyr. Dette reducerer andelen af efterarbejde betydeligt.

For personaleplanlægningen betyder det, at der i stigende grad er behov for svejsere og teknikere, der både mestrer det klassiske håndværk og overvågningen af automatiserede anlæg. Skibsværfter, der ikke har tilstrækkeligt med sådanne dobbeltkvalificerede fagfolk i egne rækker, finder dem ofte målrettet via specialiserede vikarvirksomheder.

Hvilke digitale værktøjer kan simulere produktionen på forhånd?

3D-CAD-systemer skaber først en digital model af konstruktionen. I kombination med simulerings- og produktionsplanlægningssystemer kan virksomheder desuden analysere produktionsprocesserne, inden selve produktionen går i gang. På den måde kan produktionsledere og konstruktører identificere og forhindre potentielle flaskehalse.

Digitale skibsmodeller og digitale tvillinger kan – afhængigt af deres funktionsomfang og datatilslutning – anvendes til simuleringer, vedligeholdelsesplanlægning og uddannelse. VR-applikationer kan f.eks. give medarbejderne mulighed for at udforske et virtuelt maskinrum og øve sig i bestemte arbejdsgange uden at skulle benytte et rigtigt skib

Hvad er netværksforbundne værfter, og hvordan reducerer de driftsstop?

I et netværksforbundet værft udveksler maskiner, sensorer, værktøjer og digitale styresystemer data. De kan rapportere deres driftstilstand næsten i realtid og dermed muliggøre en tidlig reaktion på fejl. På baggrund af de indsamlede data kan vedligeholdelsesforanstaltninger planlægges proaktivt, og materialebehov kan identificeres i god tid. Med en passende systemintegration kan man dermed reducere driftsstop som følge af reparationer eller manglende materialer.

Bemærk: Fagfolk med erfaring inden for digitale produktionsprocesser og automatisering kan ansættes gennem vikarordninger, forudsat at alle lovmæssige krav i loven om vikararbejde (AÜG) samt de bestemmelser, der gælder for grænseoverskridende ansættelser, overholdes. Du kan læse mere om dette i vores artikel om Lov om midlertidig ansættelse (AÜG). Læs mere om, hvordan skibsværfter kan tiltrække og fastholde yderligere faglært personale, i vores artikel om Rekruttering af faglært arbejdskraft inden for skibsbygning.

Konklusion

Digitalisering og efteruddannelse hænger tæt sammen inden for skibsbyggeri: Digitale planlægningsværktøjer, digitale tvillinger, automatisering og robotteknologi kan øge produktiviteten. En vellykket indførelse af disse kræver dog passende processer, investeringer og en løbende strøm af kvalificeret arbejdskraft. Investeringer i kurser, tværfaglige kvalifikationer og samarbejde med uddannelsesinstitutioner hjælper virksomhederne med at opbygge de nødvendige kompetencer. De kan forbedre medarbejdernes beskæftigelses- og indtjeningsmuligheder. Om personalebehovet og aflønningen rent faktisk ændrer sig, afhænger dog af den konkrete implementering i virksomheden.

FAQ

Hvad menes der med digitalisering inden for skibsbygning?

Heriblandt er teknologier som Building Information Modelling (BIM), digitale tvillinger, overvågning af realtidsdata og digitale dashboards, som gør produktionsprocesserne mere planlæggelige og gennemsigtige.

Vil automatisering erstatte faglærte arbejdere i skibsbyggeriet?

Automatisering erstatter først og fremmest enkelte arbejdsopgaver og ændrer eksisterende jobprofiler. Det kan både medføre, at arbejdspladser forsvinder, og at der opstår nye opgaver. Efteruddannelse hjælper medarbejderne med at forberede sig på de ændrede krav.

Hvordan ændrer robotterne svejserens arbejde?

Svejsere kan påtage sig yderligere opgaver i forbindelse med opsætning, betjening og overvågning af svejserobotter eller specialisere sig i opgaver, der er vanskelige at automatisere. Relevante tillægsqualifikationer kan forbedre deres karrieremuligheder og indtjeningsmuligheder.

Hvilke efteruddannelser har fagfolk brug for inden for det digitaliserede skibsbyggeri?

Der er behov for kurser i laserskæreanlæg, automatiserede svejsesystemer, digitale styringssystemer samt tværfaglig uddannelse, f.eks. for mekanikere med kendskab til elektronik.

Hvad er en Smart Ships-simulering?

En digital skibsmodel eller en digital tvilling gengiver et skib eller enkelte systemer virtuelt. Afhængigt af udformningen kan modellen anvendes til simuleringer, vedligeholdelsesplanlægning og uddannelse.

Hvad betyder et „netværksbaseret værft“?

På et netværksforbundet værft udveksler maskiner, sensorer, værktøjer og digitale systemer data. Dermed kan driftsforholdene overvåges næsten i realtid, vedligeholdelsesopgaver planlægges, og materialebehov identificeres i god tid. Dette kan reducere driftsstop.

Hvorfor er certifikater vigtige i forbindelse med efteruddannelse inden for skibsbygning?

Anerkendte certifikater dokumenterer, at fastsatte kvalifikationskrav er opfyldt. De kan forbedre de ansattes karrieremuligheder og indtjeningsmuligheder.

Hvordan finder man fagfolk med erfaring inden for digitaliserede produktionsprocesser?

Ud over egen efteruddannelse og samarbejde med uddannelsesinstitutioner kan man også målrettet rekruttere kvalificeret personale til konkrete projekter via specialiserede vikarbureauer.