Hvordan ser udplaceringen af produktionsmedarbejdere i forsvarsindustrien ud?

Forsvarsindustrien blev i lang tid behandlet som et forsømt barn. Det gjaldt både i forhold til politik og den såkaldte fredsdividende, men også i forhold til befolkningen og deres ønske om fred. Men tiderne skifter, og forandringerne sker hurtigere og kraftigere, end vi kunne have forventet for bare få år siden.

Disse ændringer medfører en ny betydning for forsvarsindustrien, som nu har til opgave at kompensere for alle de år, hvor den er blevet forsømt. Det betyder, at der skal produceres hurtigere, mere, bedre og til en lavere pris. Men det betyder også, at produktionsmedarbejdere i denne industri nu er mere efterspurgte end nogensinde.

Hvad er forsvarsindustrien i Tyskland som helhed, og hvad handler fredsdividenden om?

Den tyske forsvarsindustri er en vigtig sektor i økonomien, som opfylder flere opgaver. For det første leverer den alle de materialer, våben, ammunition og andet, som er nødvendige for det nationale forsvar og allianceforsvaret. For det andet har den til opgave at fremstille internationalt førende produkter inden for disse områder. Det handler ikke om at give vores soldater våben, men om at give vores soldater de bedste våben. Det sætter dem i stand til at vinde over en modstander i konflikter med så få tab som muligt.

For det tredje tjener forsvarsindustrien til at forsyne allierede lande. Det er igen med til at forsvare Tyskland, for sammen er vi stærke. Det hjælper også disse allierede med at hævde sig mod en fælles fjende med så få tab som muligt i tilfælde af en konflikt. Dette tjener også det sekundære formål at skabe tillid til tyske våben og tyske væbnede styrker, så den fælles kamp fortsætter selv i ugunstige tider.

I sidste ende tjener den tyske forsvarsindustri et politisk formål. Den gør det muligt at finde venner, belønne venner og fremme udviklingen af fred ved at gøre venligtsindede lande klar til at forsvare sig selv. Det giver den tyske regering mulighed for at hjælpe venner og gøre livet sværere for fjender i henhold til princippet om belønning.

Hvor vigtig er den tyske forsvarsindustri?

Den tyske forsvarsindustri er førende i verden. Når man spørger, hvem der laver den bedste kampvogn, er det altid den tyske Leopard, der bliver nævnt. Det samme kan gentages for mange andre våbensystemer. Det er også de tyske våben, man finder i hænderne på sejrherrerne i computerspil og film. Det betyder, at den tyske forsvarsindustri har et stort forspring, når det gælder omdømme. Det indgyder tillid, så den allerede navngivne Leopard-kampvogn f.eks. kan findes i rækkerne af hære fra Singapore til Canada.

Kendte navne blandt de tyske virksomheder er RheinmetallKrauss-Maffei Wegmann og Thyssenkrupp Marine Systems. Udvalget af produkter spænder fra luftværnsmissiler og ubåde til kampvogne og maskingeværer. Industrien er meget eksportorienteret, da det er den eneste måde at opnå de mængder, der er nødvendige for at opnå stordriftsfordele.

Hvad med fredsdividenden i dag?

Dette er endnu mere sandt, når fredsdividenden kommer i spil. For at illustrere dette: Ved afslutningen af den kolde krig var den operative styrke i Forbundsrepublikken Tysklands væbnede styrker på 458.700 soldater. Det er næsten en halv million. De var inddelt i 12 divisioner med i alt 6 panserdivisioner, 5 panserinfanteridivisioner og 1 luftbåren division som store formationer. Derudover var der 170.000 soldater i DDR med i alt 6 store formationer, 2 panserdivisioner og 4 motoriserede riffeldivisioner.

Hvor er forsvarsindustrien på vej hen?

Forsvarsindustrien i Tyskland oplever en klar opadgående tendens. Det er ikke tilfældigt. Ideen om fredsdividenden er også baseret på det faktum, at truslen fra den kolde krig var forsvundet. Nye trusler og genopblussen af gamle trusler sker ikke fra den ene dag til den anden. Industrien skal være gearet til oprustning. Soldater skal uddannes, og store enheder skal opbygges og trænes i at arbejde sammen. Alt dette tager tid og kan næppe skjules.

Så ideen bag er enkel. Så længe truslen var lav, kunne der spares. Så snart en trussel bliver tydelig, kan alt skiftes tilbage til mere oprustning og mere militær. Det var præcis det, der skete, da angrebskrigen mod Ukraine startede. Den nye trussel blev meget tydelig, og nu reagerer politikerne ved at kræve flere og flere våben og mere materiel til tropperne. Det betyder, at forsvarsindustrien nu bliver optrappet igen.

Denne optrapning af forsvarsindustrien kan ikke kun ses i ordrerne, men også i det faktum, at de velkendte forsvarsvirksomheder overtager andre fabrikker og opretter nye produktionsfaciliteter. Det giver dem kapacitet til at levere de nødvendige mængder af våben og materialer hurtigt eller i det mindste inden for acceptable tidsrammer.

På hvilke områder investeres der i forsvarsindustrien?

Dette ledsages også af øgede investeringer i nye våben og systemer. Det afspejles i de nye våbentyper, der nu indkøbes. Eksemplerne omfatter Leopard 2A8 og luftforsvarssystemet Skyrangerog den Karakal som et nyt mobilt transportsystem til faldskærmstropperne.

Det betyder endnu mere for industrien. Der er en konstant stigning i investeringer, flere og flere ordrer, stigende salg og en kraftig stigning i eksporten. Efterspørgslen efter mere udstyr stiger kraftigt, ikke kun i Tyskland, men i hele verden og især i Europa.

Det er med andre ord en tid med rekordsalg. Ordrerne strømmer ind og når ud til alle sektorer i forsvarsindustrien, fra fremstilling af ammunition og udstyr til komplette systemer. NATO- og EU-medlemslandene har alle øget deres militærbudgetter over hele linjen og kræver produkter af høj kvalitet. Takket være den konkurrencefordel, som især den tyske forsvarsindustri har i form af et godt omdømme, placeres ordrerne ofte hos tyske virksomheder.

Hvilken rolle spiller forsvarsindustrien på arbejdsmarkedet?

Det gør forsvarsindustrien til en rigtig jobmotor. Selvom der allerede er opnået meget, er vi stadig ved begyndelsen. I teorien er mange systemer allerede i tjeneste hos tropperne, men virkeligheden er en anden. Disse systemer er en del af projekter, der vil strække sig over de kommende år og årtier. Det vil holde industrien beskæftiget i lang tid, og den bliver nødt til at arbejde på højtryk for at imødekomme efterspørgslen. Alene for den førnævnte Caracal er der planlagt levering af mere end 3.000 enheder til det tyske og hollandske militær i løbet af de næste 10 år.

Den opadgående tendens i oprustningen er forbundet med sine egne udfordringer. Det begynder med, at tropperne klart skal formulere deres krav. Disse behov skal så opfyldes med passende systemer, som så skal leveres i tilstrækkeligt antal og med tilstrækkelig kapacitet. Det betyder, at soldaterne ikke kun skal have fat i våbnene. De skal også lære at bruge dem effektivt, både direkte og sammen med andre systemer. Desuden skal selve systemerne modnes. De leveres ofte med en kapacitetsstandard, der ligger under kravene, for derefter at få de kapaciteter, der oprindeligt var påkrævet, i fremtidige installationer og opgraderinger af kampværdien.

Der er også udfordringer med at etablere en bæredygtig forsyningskæde. Den skal ikke kun levere systemer og reservedele i dag samt opgraderingssæt, hvis det er nødvendigt. Den skal også sikre, at udstyret altid er klar til brug i de kommende årtier.

Hvordan kommer manglen på arbejdskraft i forsvarsindustrien til udtryk?

Den stærkt stigende efterspørgsel efter militært isenkram gør det nødvendigt at øge produktionskapaciteten drastisk. Men det kræver også, at der findes produktionsmedarbejdere til at udføre de forskellige opgaver. De nødvendige medarbejdere strækker sig fra produktionsassistenter til ingeniører og specialister til produktion og udvikling som helhed.

Med lempelsen af gældsbremsen, det øgede forsvarsbudget og Bundeswehrs særlige aktiver tildeles flere og flere kontrakter til industrien. Undersøgelser har vist, at stigningen i forsvarsopgaver til to procent af BNP vil skabe en ekstra efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft på omkring 160.000 ansatte. Dette er dog ikke hele billedet. Med stigningen i indenlandske ordrer kommer der flere og flere ordrer fra andre lande, hvilket betyder, at manglen på arbejdskraft er betydeligt højere.

Softwareingeniører, ingeniører, produktions- og udviklingsspecialister, maskiningeniører og driftsteknikere søges alle med lys og lygte for at kunne behandle de mange ordrer. Men selv dette er stadig ikke det fulde omfang af efterspørgslen. En stigning i antallet af ordrer og behandlingen af dem er også forbundet med stigende efterspørgsel på andre områder af økonomien. Der er brug for flere råmaterialer, maskiner og halvfabrikata. Det øger efterspørgslen efter arbejdskraft over hele linjen.

Det er her, en anden økonomisk regel kommer ind i billedet. Det er, at udbud og efterspørgsel bestemmer prisen. Med en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft, som er svær at imødekomme, stiger lønningerne også. Medarbejdere kan nemt tjene 68.000 euro om året. For lederstillinger kan lønnen endda blive sekscifret.

Hvordan anvendes produktionsmedarbejdere i forsvarsindustrien?

Før våbenboomet var der 60.000 direkte ansatte. Det samlede antal ansatte var endnu højere, hvis man medregnede leverandørerne. Det bragte det samlede antal op på 150.000, men der var yderligere 270.000 ansatte med indirekte tilknytning til forsvarsindustrien. Det er allerede store tal i sig selv, men efterspørgslen i dag er langt større.

• Især efterspørgslen efter Software-ingeniører betydeligt. Mange systemer er i dag relateret til computere. Derfor skal der skrives og tilpasses programmer.
• Derudover er der en stigende efterspørgsel efter Medarbejdere fra KonstruktionVirksomhedens medarbejdere kommer fra forskning og udvikling, projektledelse og det bredere felt af informationsteknologi.
• I Produktion Medarbejderne påtager sig mange opgaver. Blandt andet udvikling og produktion af våben. De vedligeholder også maskinerne og produktionssystemerne i virksomhederne. Derudover er medarbejderne også betroet distributionen af systemerne.

Hvilke opgaver påtager produktionsmedarbejderne sig som en del af udviklingen?

Som en del af udviklingsprocessen skal produktionsmedarbejderne være med til at definere kravene til systemerne. Derefter skal selve systemerne designes og implementeres i virkeligheden. Det omfatter mekaniske og elektroniske dele, men også kemiske komponenter.

For eksempel har artillerigranater alene et hylster, der skal kunne modstå belastningen fra skuddet og nedslaget på målet. Dertil kommer ladningen, dvs. det sprængstof, der er i granaten. Det skal være i stand til at opløse hylsteret og sprede det som fragmenter og også opnå en tilstrækkelig trykeffekt. Derudover skal der være en lunte, som kan justeres. Den antænder granaten i luften, ved nedslag eller efter gennemtrængning af dækningen. Det betyder, at lunten skal kunne afgøre, om granaten befinder sig i den højde over jorden, der er indstillet til luftdetonation. Alternativt skal den afgøre, at granaten har ramt målet og nu forårsager eksplosionen. I den tredje indstilling skal han genkende dækningen ved at afgøre, at granaten befinder sig i et hulrum efter at have ramt målet. Alene dette viser, hvor komplekse tilsyneladende simple militære systemer er blevet. Samtidig skal disse komplekse systemer også være omkostningseffektive, hvilket gør udfordringen endnu større.

Hvilke arbejdsområder er involveret i produktionen af forsvarsmateriel?

I produktionen bliver de enkelte komponenter så fremstillet og forbundet til komplette systemer. I eksemplet med granaten fremstilles hylsteret, og der produceres sprængstoffer, som derefter indsættes i hylsteret. Derefter lukkes det og gøres klar til at indeholde detonatoren. Selve detonatoren indsættes dog ikke, men leveres separat og justeres og forbindes med granaten af soldaterne selv på stedet.

Inden for rustninger er der selvfølgelig også den velkendte Kvalitetssikring. Det skal f.eks. sikre, at det indbyggede panser kan modstå en træffer, eller at granaten eksploderer som ønsket og producerer den specificerede mængde fragmenter med den nødvendige områdeeffekt.

Medarbejderne er også ansvarlige for Vedligeholdelse og reparation af systemer til produktion ansvarlig. Men der er også brug for dem til at reparere og vedligeholde militære systemer. Det kan ske på fabrikken eller på stedet i den militære enhed. Det er en mindre kendt kendsgerning, at virksomhedens medarbejdere ofte ledsager soldaterne, når de er udsendt. Da slagskibet Prince of Wales mødte det tyske slagskib Bismarck under Anden Verdenskrig, havde det f.eks. ansatte fra skibsværftet om bord sammen med den militære besætning for at gøre tårnene og våbnene klar til brug. Det, der var undtagelsen dengang, sker oftere og oftere i dag, da systemerne er blevet så komplekse, at soldaterne på stedet ikke kan håndtere alle fejlene alene.

Arbejder produktionsmedarbejdere også med marketing og salg?

Produktionsmedarbejderne er selvfølgelig også involveret i salg og markedsføring. Det betyder, at de er ansvarlige for at demonstrere våbnene og systemerne for fremtidige købere. For eksempel leverer de besætningen til en kampvogn som en del af en salgsdemonstration. De har også til opgave at producere markedsføringsmateriale som brochurer, billeder og videoer. Til det formål viser de animationer og systemerne i direkte brug som en del af demonstrationer og øvelser, og nogle gange genskaber de endda virkelige forhold, som kan findes på slagmarken.

Produktionsmedarbejderne har ikke kun travlt med at udvikle nye systemer, men også med konstant at forbedre eksisterende våben og udstyr. Det fører nogle meget interessante aktivitetsområder med sig. Et eksempel på dette er Ghost-systemet. I dag bliver termiske billedsensorer stadig vigtigere på slagmarken. De kan trænge igennem tåge, nat og endda vegetation og genkende en trussel. Men med Ghost-systemet har CV90120-T fået mulighed for at tilpasse sin egen termiske signatur, så den forsvinder i baggrunden. Med andre ord blev den usynlig for termiske sensorer. Arbejdet med disse og lignende projekter er ikke kun en udfordring, det bringer også fremskridt tæt på medarbejderne. Det gør opgaverne i disse projekter særligt motiverende.

Produktionsmedarbejderne er også involveret i logistikken. De sørger for, at forsyningen af komponenter og råmaterialer til produktionen fungerer. De sikrer også forsyningen af komponenter og reservedele til tropperne.

Hvilke særlige krav stilles der til produktionsmedarbejdere i forsvarsindustrien?

At arbejde i forsvarsindustrien er forbundet med særlige krav. Det gælder både teknisk, kvalitativt og socialt. De systemer, som medarbejderne producerer, er ekstremt komplekse. Det handler ikke bare om at opnå en effekt. En fjendtlig effekt skal forhindres, og fjendens forsvar mod sin egen effekt skal brydes igennem for at nå det ønskede mål. Med andre ord skal en kampvognsgranat kunne uskadeliggøre en fjendtlig kampvogn, mens ens eget panser skal kunne modstå den fjendtlige kampvognsgranat. Det betyder, at der er et konstant kapløb mellem den ønskede effekt og modgiften.

Den kvalitative udfordring er tydelig i mange henseender. Højtydende systemer skal overvinde fjendens forsvar, stoppe fjendens agenter eller i det mindste begrænse deres effekt, og alt sammen til en lav pris. Det betyder, at enhver, der begår en fejl her, i sidste ende er ansvarlig for, at mennesker dør. Det sker, fordi fjendens våben trænger igennem forsvaret, eller fordi deres egne våben ikke er i stand til at overvinde fjendens forsvar, så fjenden kan fortsætte med at handle.

Hvad er kravene til Pluto-projektet?

Fra et socialt synspunkt skal der tages hensyn til forskellige krav. Målet er at opnå en stor effekt, men effekten skal også være begrænset. En ubegrænset effekt som f.eks. projekt Pluto ville skyde langt over målet. Projekt Pluto handlede om et krydsermissil drevet af en åben atomreaktor. Det kan flyve hurtigere end de fleste andre systemer. Det havde også en næsten ubegrænset rækkevidde. Den ubegrænsede effekt skyldtes, at dette krydsermissil ville udsende skyer af radioaktivt materiale på sin flyvebane, mens det afleverede atomsprænghoveder til deres mål. Med sprænghovederne ville det udslette byer, og med fremdriften ville det forvandle hele landområder til ødemarker, i praksis et Tjernobyl, uanset hvor det krydsede land.

Et langt mindre dramatisk eksempel er klyngeammunition. I dette tilfælde kaster et bæresystem submunition ud. Bæreren kan være en granat, et missil eller en bombe. Submunitionen består af små sprænghoveder, som fordeles over et stort område. De ødelægger bogstaveligt talt hele formationer af kampvogne eller infanteri. Det er tydeligvis meget effektivt. Men som et biprodukt efterlader de også en masse ueksploderet ammunition, som så udgør en fare for deres egne tropper og civilbefolkningen. Med andre ord gør de hele områder ubrugelige. Her skal der altså findes en balance mellem den ønskede effekt og hvor meget, der egentlig er nødvendigt, og hvilken effekt, der bedre kan undværes.

Hvilke særlige krav er der til medarbejdere i forsvarsindustrien?

Disse særlige kendetegn ved forsvarsindustrien i Tekniske, kvalitative og sociale aspekter Det stiller særlige krav til medarbejderne. De arbejder med systemer, der ofte er mere komplekse end dem, der findes i civile operationer. De skal derfor have et højt niveau af teknisk viden. De skal også handle ansvarligt for at opnå den nødvendige kvalitet og samtidig undgå en for stor effekt.

Arbejdet er derfor også underlagt strenge regler. De tjener til at sikre medarbejdernes sikkerhed, sikkerheden for fremtidige brugere af systemerne, overholdelse af kvalitetsstandarder og fortrolighedskrav. I sidste ende er selv de bedste systemer ubrugelige, hvis fjenden kender alle detaljerne og blot kan neutralisere dem.

• For medarbejderne betyder det, at de skal Nøjagtighed og omhu gå videre. De skal være bevidste om deres ansvar og skal bevare fortroligheden om systemerne og processerne i produktionsfaciliteterne.
• Derudover er det ofte nødvendigt for produktionsmedarbejdere at have tilstrækkelige sprogfærdigheder have. De skal f.eks. kunne forstå kravprofiler og brugsanvisninger på engelsk. De skal også have tilstrækkelig interkulturel kompetence til at kunne udvise en sund grad af gæstfrihed over for f.eks. indkøbere fra andre lande.

Hvilke etiske aspekter er der i befolkningen?

Der er også etiske aspekter fra befolkningens side. Det er ikke alle, der går ind for oprustning. De, der er imod, ser sig støttet af forskellige politiske områder. Blandt andet at våbenindustrien er underlagt loven om kontrol med krigsvåben, og at hele fortidens politik var mere rettet mod fred end krig.

For den enkelte medarbejder betyder det, at han eller hun kan forvente afvisning eller kritiske spørgsmål i sit sociale miljø. Derfor er det ofte tilrådeligt, at de pågældende medarbejdere kender til politik i Tyskland og den globale politiske virkelighed og er i stand til at besvare sådanne spørgsmål.

Det øger også den udfordring, som virksomheder i forsvarsindustrien står over for. De skal ikke kun finde arbejdskraft, men frem for alt har de brug for medarbejdere, der er villige til at arbejde inden for dette område af industrien.

Konklusion

Der er også stor efterspørgsel efter produktionsmedarbejdere i forsvarsindustrien og i denne branche i særdeleshed. Du skal dog være forberedt på nogle særlige forhold inden for dette område. Det begynder med, at der er særligt høje krav her. Lovkrav, komplekse systemer og etiske spørgsmål skal mestres.

Forsvarsindustrien selv oplever derimod et stærkt opsving i takt med den aktuelle situation i international politik. Det betyder, at våben og våbensystemer bliver mere og mere efterspurgte, så industrien kan se frem til fyldte ordrebøger. Det gælder både ordrer fra Tyskland og udlandet. Derfor skal produktionsmedarbejdere ud over deres viden om produktion også have sprogfærdigheder og kulturel kompetence.