Ret til at udstede instruktioner ved midlertidig ansættelse
Når arbejdsgivere udsteder instrukser til deres medarbejdere, kaldes det for instruktionsret, nogle gange også for direktivret. Indholdsmæssigt betyder begge begreber det samme. Arbejdsgivere, der bruger vikarer i en bestemt periode, har også ret til at give dem instrukser. Det, der ofte er uklart, er: Hvad må udlejeren instruere, og hvad må han ikke?
Arbejdsgivere har ret til at udstede visse instrukser til deres faste medarbejdere og de vikarer, de har ansat, som medarbejderne så skal følge. Når de gør det, skal de holde sig inden for rammerne af deres ret til at udstede instrukser.
Retten til at udstede instruktioner og dens grænser
Retten til at udstede instrukser fremgår af § 106 i den tyske arbejdslov (GewO). I henhold til denne kan arbejdsgiveren udstede instrukser med hensyn til
- arbejdets indhold
- Arbejdspladsen
- arbejdstiden
- medarbejdernes orden og adfærd i virksomheden
Arbejdsgiverens ret til at udstede instruktioner har dog også grænser. Hvis de ovennævnte arbejdsvilkår er kontraktligt eller lovmæssigt fastsat, skal arbejdsgiveren disse bestemmelser eller aftaler har forrang før arbejdsgiverens instruktion.
Retten til at give instruktioner er derfor begrænset af:
- Lovgivning
- Arbejdsaftaler eller kollektive overenskomster
- Regler i en samarbejdsaftale
- Bestemmelser i aftalen om medarbejderleasing
Det betyder, at hvis arbejdsgiveren beordrer noget, der er i strid med en lovbestemmelse eller en kontraktlig aftale, behøver vikaren ikke at følge instruktionen. De kan så påberåbe sig lovbestemmelsen eller den kontraktlige aftale.
Arbejdsgivere må f.eks. ikke instruere medarbejdere i at tilsidesætte sundheds- og sikkerhedsregler. Hvis arbejdsgiveren alligevel gør det, har vikaren ret til at gøre indsigelse mod instruktionen. Det samme gælder, hvis instruktionen er i strid med kontraktlige aftaler om arbejdets indhold eller arbejdstid.
Når man ansætter vikarer, er den afgørende faktor også, hvad den Leasingkontrakt for medarbejdere aftalt mellem udlejer og indlejer. Jo mere præcist vikarkontrakten beskriver, hvilke aktiviteter vikaren skal udføre for indlejeren, hvor de skal indsættes, og hvor mange timer de skal arbejde, jo mindre råderum har indlejeren til at udøve sin ret til at give instrukser.
For eksempel: Før du beder en vikar om at arbejde over, bør du tjekke, om vikarkontrakten indeholder bestemmelser om overarbejde. Hvis du er i tvivl, bør indlejeren og vikarbureauet igen aftale, hvordan man håndterer et øget behov for arbejdskraft og eventuelt nødvendigt overarbejde.
Overhold kriteriet om "rimeligt skøn"
Derudover skal arbejdsgivere udstede deres instruktioner i overensstemmelse med "rimeligt skøn" mødes. Hvad vil det sige? Arbejdsgivere skal altid handle inden for en vis skønsmargin, når de giver instrukser. Instruktionerne må ikke være vilkårlige, uforholdsmæssige eller urimelige. Det gælder alle instrukser, som arbejdsgiveren giver - også dem, der vedrører arbejdets indhold, arbejdssted, arbejdstid og de ansattes orden og adfærd i virksomheden.
Når arbejdsgivere udsteder instrukser, skal de afveje virksomhedens interesser over for medarbejderens interesser. Det afgørende er her, om instruksen - i forhold til den konkrete situation - er proportional og rimelig for medarbejderen.
Hvilke personer i en virksomhed er bemyndiget til at udstede instruktioner?
Arbejdsgiveren eller ledelsen i en virksomhed har automatisk ret til at udstede instrukser. Ledelsen kan dog uddelegere sin ret til at udstede instrukser til andre personer i virksomheden, f.eks. divisions- eller afdelingschefer. Direkte overordnede bør altid have bemyndigelse til at udstede instrukser til deres underordnede.
Har du yderligere spørgsmål om retten til at udstede instruktioner? Kontakt os, vi hjælper dig gerne!